Laksejagt på Østersøen d. 27/2-14

Fiskefeberen har længe gået og luret, og jeg ville jo gerne have tjekket om båden havde overlevet vinteren. Så torsdag d. 27/2-14 skulle det være, vejrguderne havde nemlig lovet et kanon fiskevejr. Onsdagen gik med at få gjort båd og grej klar, og så ellers tidligt i seng, da vækkeuret var sat til kl. 03.15.

Torsdag morgen kl. 04.00 satte jeg mig i bilen og turen gik mod Klintholm havn på Møn. Fremme ved havnen kl. 05.45 var de første både allerede i vandet og der var kø ved slæbestedet. Efter tre kvarters venten kom jeg da også i vandet og kursen mod “40 meteren” blev sat. Da jeg kom ud af havnen blev jeg mødt at en tæt tåge, så jeg lagde mig bagved en anden båd som jeg kunne følges med. Efter en halv times sejlads forsvandt båden dog i tågen, og jeg måtte sejle “alene” resten af vejen. Da sigtbarheden var omkring 100 meter, blev hastigheden også sat derefter og turen derud tog derfor et par timer.

Fremme ved “40 meteren” kunne jeg på plotteren se at der lå andre trollingbåde i området, jeg skulle derfor være ekstra opmærksom i tågen. Men grejet blev sat og kaffen blev hældt op.

Efter halvanden times venten fik jeg den første kontakt – på en dipsy med toby på. Desværre blev det kun til et meget lille udløb, inden den mistede interessen. Jeg kunne derfor sætte mig tilbage og nyde det gode vejr.

Efter yderligere et par timers venten kom det store hug på side-planneren. Et godt langt udløb, som forsatte mens jeg hallede resten af grejet ind. Da alt grejet var hallet ind, var det tid til at fighte fisken!! Men den var slet ikke færdig med sit udløb, og jeg kunne begynde at ane bunden af spolen. Jeg måtte derfor hurtigt få vendt båden og sejle efter fisken. Først da jeg kom helt hen til fisken, kunne jeg se den og begynde at mærke den. Og hvilken kæmpe fisk, som jeg skyder til omkring de 15 kg. Efter en mindre magtkamp, kunne jeg endelig få nettet under fisken – troede jeg. For da den så mig, valgte den at gå i dybet, skråt under båden!!! Knæk, og jeg var en stang fattigere og uden fisk – hmmm.

Efter jeg havde sundet mig over den tabte kamp, valgte jeg at begynde at sejle hjemad. Tågen var ikke lettet, så turen ville tage et par timer.

Kl. 16.00 var båden kommet på land og jeg kunne køre mod Næstved igen.