Det er blevet koldt udenfor, og jeg synes sku ærlig talt at min krop er blevet for gammel til at tage ud og fiske når det er for koldt. Derfor er det på tide at finde på en hobby til de kolde måneder – noget som jeg kan gå at hygge mig med derhjemme i varmen. Jeg har flere gang læst om ølbrygning, og syntes det har lydt spændende. Desværre har jeg haft boet i en lille 2 værelses lejlighed, hvor jeg ikke syntes at der var plads til det. Nu er jeg flyttet tilbage til min fødeby, hvor jeg har fundet mig et hus med masser af plads. Så nu var der ingen undskyldninger mere. Nu skulle jeg i gang med at brygge.
Bestilling af brygudstyr
Inden jeg kunne gå i gang med at brygge, skulle jeg have fat i noget brygudstyr – men hvad skulle jeg købe? Jeg læste en masse guider på nettet – bl.a denne begynderguide i ølbrygning, hvor jeg fandt ud af hvad jeg skulle købe. Man kan i de forskellige webshops på nettet (som sælger brygudstyr) købe begyndersæt i forskellige prisklasser. Priserne var faktisk så alle kunne være med – de startede ved 5-600 kr. Jeg valgte dog en luksusudgave, hvor udstyret var lidt bedre og hvor der var det hele med. Sådan et sæt kostede ca. 1000 kr. hos Brygforretningen.dk – dertil kommer flasker, malt og humle. Der skulle også bruges en stor gryde på 25-30 liter, som jeg fandt i biltema, til en fornuftig pris. Og så var det bare i gang med at brygge.
De første 2-3 uger bryggede jeg 2 x 25 liter øl, og fik bestilt råvarer hjem til et par bryg mere. Jeg er faktisk blevet så bidt af ølbrygning, at jeg “kom til” at købe et bryganlæg hos Maltcentralen.dk, som gør det nemmere for at brygge noget god øl.
Det eneste minus der er ved ølbrygning, er at øllet skal gære i 1-3 uger og derefter eftergære/lagres på flasker 1-12 måneder, før man kan smage det endelige resultat. Det afhænger meget af opskriften, hvor længe man skal vente. Det første bryg jeg lavede fik jeg hældt på flasker for 5 dage siden, og om en uges tid kan jeg prøvesmage dem for første gang :)
Test: hjughlusdikat
Med tiden kommer der nok en Øl-sektion her på hjemmesiden, hvor man kan følge med i de forskellige øl jeg brygger.