Home / Båd/motor / Test af motor efter reparation

Test af motor efter reparation

Sidst jeg var ude og sejle, satte motoren pludselig ud. Den blev ved med at suge benzin-“bolden” flad – Læs mere her. Jeg er ikke den store mekaniker, så var lidt i tvivl om hvor fejlen kunne være. Jeg spurgte derfor om hjælp på baadgalleri.dk, hvor folk mente at der var en utæthed et sted på benzinslangen. Der var lidt uenighed om hvilken del af slangen som skulle skiftes, så jeg skiftede hele slangen – incl. bold.

Nu skulle jeg jo så ud og teste om problemet var løst. Jeg satte derfor båden i vandet ved Næstved kanal, og sejlede ud gennem fjorden. Jeg sejler jo aldrig uden mit fiskegrej, så jeg kunne lige så godt smide et par blink efter båden i håb om en fisk eller to. Da jeg nåede forbi Karrebæksminde, riggede jeg fiskegrejet af og gav motoren gas. Jeg sejlede med fuld gas i kvarter tid, da den begyndte på samme problem igen – dog satte den kun ud en enkelt gang, hvorefter jeg pumpede bolden op igen, og sejlede videre uden problemer. Jeg er derfor nogenlunde tilfreds med resultatet, selvom den slet ikke burde sætte ud. Men en enkelt gang overlever jeg nok.

På tilbagevejen smed jeg igen et par blink i vandet og fik en lille hornfisk på en 7 grams stripper.

Alt i alt en god eftermiddag med mange både på vandet og en del trafik igennem den stærke strøm ved indsejlingen til Karrebæk fjord.

20130605_135514 20130605_13552820130605_135502

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

Scroll To Top